CASE: NORCE PERFORMANCE
Norce Performance – Skræddersyet udstyr til kompromisløs crossfit
Hos Norce Performance er der hverken gået på kompromis med kvalitet, kapacitet eller stemning. I samarbejde med Norce har vi hos Fitness360 leveret et komplet setup, der matcher deres høje ambitionsniveau – både hvad angår funktionalitet, flow og æstetik.
Designet til intensitet og fællesskab
Træningsmiljøet er åbent, inspirerende og hårdført – skabt til at kunne rumme alt fra nybegyndere til eliteatleter. De blå rig-elementer giver et genkendeligt udtryk og skaber sammen med den ikoniske ulvevæg et visuelt stærkt center, hvor fællesskabet er i fokus.
Centret er udstyret med vores robuste og modulopbyggede rigsystemer, der danner rammen for både holdtræning og individuelle workouts. Hertil er leveret et stort antal vægtskiver, håndvægte, stænger, bokse og andet funktionelt udstyr, der understøtter et bredt spænd af øvelser og programmering.
Resultatet er en Crossfithal, hvor udstyret lever op til både krav og vision – og som kan bruges, presses og deles af mange, hver eneste dag.