Fitness shop med alt i træningsudstyr til professionelle og privat

Vi har gjort det til vores mission, at du kun skal handle ét sted, når du skal købe træningsudstyr, fitness maskiner og tilbehør i høj kvalitet til skarpe priser. Uanset om du er erhvervs- eller privat kunde.

Vi har lagt særlig vægt på, at kvaliteten skal være i orden, da vi ved, at nedetid på maskiner og udstyr, der går i stykker, kan være til stor gene for træningscentrene og medlemmer. Det kan nemt komme til at koste på bundlinjen, både i reparationer såvel som utilfredse medlemmer, der forlader centret. Derudover er det bare en større fornøjelse at træne med udstyr, hvor kvalitet og æstetik er i orden.

Vi er en jordnær, silkeborgensisk virksomhed, der prioriterer vores kunderelationer og er altid lydhøre over for feedback. Vores tætte kontakt med vores kunder gør, at vi hele tiden videreudvikler vores produkter og udvider vores sortiment.

FITNESS360 – VORES EGET BRAND SIKRER DIG UDSTYR I TOPKVALITET TIL FORDELAGTIGE PRISER

Med vores kendskab og erfaring fra branchen har vi udviklet vores eget brand Fitness360. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil give dig træningsmaskiner og fitness udstyr af høj kvalitet til favorable priser. Produktion af vores eget brand betyder ikke kun bedre og billigere træningsudstyr til dig, men også at vi kan tilpasse design og funktionalitet ud fra vores kunders ønsker og behov. Der er en rød tråd i designet af både fitness maskiner, vægte og tilbehør, der giver en æstetisk og sammenhængende visuel effekt i træningscentret. Er der noget, du savner i vores sortiment, så hører vi meget gerne fra dig. Og ellers hold øje med vores webshop og nyhedskategori, som løbende udvides med nye produkter. Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på siden, og få info om nyheder o.lign. direkte i din indbakke. Udover Fitness360 ejer vi også brands som MM Custom Gym og NOVI fitness. Og vi er ligeledes forhandler af en række øvrige udvalgte brands.

TRÆNINGSUDSTYR TIL FITNESSCENTRE OG CROSSFIT BOXE

Fitness360 startede som en crossfit shop med udstyr, rigs og gulv til funktionel træning under navnet Crossfitness. Vores nuværende navn fortæller derimod, at vi i dag kommer hele vejen rundt og kan tilbyde alt inden for træningsudstyr og tilbehør samt projektering af komplette træningscentre og crossfit boxe. Vi hjælper dig med dit projekt fra A-Z. Fra idé til levering og service af dit udstyr. Kontakt os hvis du skal bruge et tilbud på komplet projektering eller udstyr til et nyt center eller udvidelse af dit eksisterende.

TRÆNINGSUDSTYR TIL PRIVATE

Som privatkunde kan du købe træningsudstyr direkte i shoppen, eller du kan besøge os i vores showroom i Them nær Silkeborg. Vores udstyr er af høj kvalitet og bruges i både centre og af private. Det betyder, at du har glæde at dit fitness udstyr i lang tid. Skal du købe udstyr som bænke og cardio maskiner, kan du med fordel kigge efter, om de er markeret som Home, Semipro eller Pro. Her behøver du ikke nødvendigvis at gå efter det udstyr, der er markeret med Pro. Home betyder, at de er ideelle til hjemmetræning, hvor der typisk er langt mindre slid end i kommercielle fitnesscentre. Det vil også afspejles i prisen. Du er både som privat- og erhvervskunde meget velkommen til at besøge os i vores showroom og opleve vores sortiment. Vi anbefaler dog altid, at du melder din ankomst ved at kontakte vores kundeservice på tlf. 88 63 88 62 eller kundeservice@fitness360.dk – også hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning.
Scroll to Top