Søg

CASE: AMBIENTE

ET RÅT TRÆNINGSRUM MED PLADS TIL KREATIVE MEDARBEJDERE

Hos Fitness360 har vi hjulpet Ambiente med at skabe et multifunktionelt træningsområde i overensstemmelse med deres rene og simple look. Ambiente er en stor og moderne virksomhed, der primært arbejder inden for indretning og design af butiks- og messestande.

Ved første øjekast ligner stedet blot endnu en stor produktionshal i beton, men efterhånden som du kommer rundt om den 11.500 m2 store bygning, åbner det sig med spændende arkitektur og et stort og overvældende indgangsparti. Fra øjeblikket du træder ind, bliver du mødt af lækkert og spændende indretning, og du er ikke et sekund i tvivl om, at intet valg er tilfældigt. Derfor skulle træningsrummet heller ikke være noget tilfældigt.

Vi mødte Torben, der var tovholder og kontaktperson på fitnessprojektet hos Ambiente, for at snakke om træningsrummet og om processen.

Han fortæller os, at allerede da Ambiente byggede deres lokaler i Skanderborg, vidste de, at de på et tidspunkt gerne ville have et træningsområde, hvor medarbejderne kunne træne. Dette bunder i en grundlæggende holdning i firmaet, at de gerne vil gøre noget godt for deres ansatte, og de tror på, at glade medarbejdere har en positiv indvirkning på trivslen og produktiviteten.

For Ambiente var det vigtigt, at træningsudstyret var multifunktionelt, da der var begrænset med plads i rummet. Derfor var de “klassiske” fitnessmaskiner som eksempelvis bryst- eller benpres maskiner ikke optimale, da det havde det taget rigtig meget plads. De valgte derfor to multifunktionelle Power Racks, med en masse ekstraudstyr, som gav et hav af forskellige træningsmuligheder, og som løbende kunne udbygges med endnu mere udstyr.

Ved at investere i et bredt udvalg af håndvægte og kettlebells, samt et par slam balls og wall balls, samtidig med at fastholde prioriteringen af et stort frit/åbent område i midten, åbnede det op for mere crossfit-box inspireret træningsmuligheder. Dette, kombineret med en multi grip pull up bar, et klatrereb og en jump box var man sikker på at kropsvægtsøvelser også hurtigt kunne integreres i dagens WOD. Prikken over i’et var naturligvis et par Concept2 cardio maskiner, der kunne danne grundlaget for opvarmning eller en intens cardio session.

Efter træningsområdet stod færdigt, fortæller Torben, at de har fået rigtig god feedback fra deres medarbejdere. Medarbejderne som benytter det, er rigtigt glade for at have muligheden for at træne på arbejdspladsen, og finder det utroligt bekvemt, at når de har fri kl 16 bare skal klæde om, og så kan de stå klar til at træne et par minutter senere. Desuden fortæller Torben om en ny medarbejderdynamik, hvor medarbejdere med stor træningserfaring rådgiver og motiverer andre ansatte, som ønsker at komme i gang med at træne.

Hør mere om den øgede medarbejderglæde, processen med Fitness360 og ikke mindst om Ambiente’s vurdering af vores træningsudstyr i videoen i toppen af siden.

INSPIRERET? UDFYLD DIN INFORMATION HERUNDER, SÅ VENDER MARCO TILBAGE TIL DIG HURTIGST MULIGT
Marco Norvillo - Fitness360

UDSTYR HOS AMBIENTE

Scroll to Top